Torsdag d. 7. oktober kl. 18.30 - Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5
”Værtens bedste arbejde” Foredrag v/Jes Dorph– Petersen
148 aktive kvinder og et par mænd var mødt op for at høre Jes Dorph-Pedersen.
Jes Dorph-Pedersen er 62 år og bor i Hellerup. Han startede med at fortælle om bynavne, han havde været rigtig mange steder, men han havde kåret Mariager og Silkeborg som de flotteste.
Fortalte lidt om mikrofoner, som havde været hans vigtigste arbejdsredskab under hele sin ansættelse ved medierne, fortalte at en håndfri mikrofon, blev kaldt ”Madonna mikrofon”, da det vist var hende, der var begyndt at bruge dem.
Han har haft et rigtig godt liv, levet i en boble af succes, kendt som Mr. News, blev genkendt på gaden og haft en fantastisk karriere. Hans forbillede var Jens Gårdbo. TV2 er den dejligste arbejdsplads han har haft.
Han elsker at optræde og fortælle historier, allerede som 12-årig fik han en hovedrolle i en tv-serie og han elskede berømmelsen. Han kom på journalistskole, og som han siger, havde han en fest under hele studietiden, han var kommet på sin rette hylde.
Efter journalistuddannelsen begyndte han at arbejde med radio og fjernsyn, som han blev bidt af. Han startede helt fra bunden med bingo i lokalradioen i Helsingør sammen med Søren Kaster. I 1988 startede TV2, og han blev ved en tilfældighed kriminalreporter, det startede med Blekingesagen, han endte med de næste år at arbejde med kriminalstof, og det blev hans store interesse. Han og Niels Brinck lavede deres egen tvudsendelse og skrev sammen en bog om Kriminalsager. Station 2 er det han er mest stolt af at have bygget op selv og gjort så populært.
Blev nyhedsoplæser, men blev så grundig træt af det, især aftenudsendelserne. Han blev ramt af en depression, han var slidt op. Han vidste at han skulle væk, og redningen blev en opringning fra TV3. Fik 3 fantastiske år på Champions League, han afløste Peter Schmeichel, og mødte alle de store fodboldspillere.
Alt gik godt for ham – indtil d. 18. nov. 2020 da han modtog en sms fra TV2, at han var uønsket på TV2 for livstid pga. Mee too anklagen. Der faldt hans verden sammen og det blev den største forandring i hans liv. En tur rundt i mudderpølen.
Ref. Elisa Bjerg Jensen