MØNSTED KALKGRUBER OG VIBORG DOMKIRKE

Mønsted Kalkgruber og Viborg Domkirke. 

Torsdag d. 22. maj kl. 8.00. 


Turen til Mønsted kalkgruber og Viborg Domkirke startede fra p pladsen kl.8. Undervejs kørte vi af småveje over Dollerup Bakker, hvor vores chauffør, Palle, fortalte om alt det vi så. Ved Hald Sø i Dollerup Bakker gjorde vi holdt og fik rundstykker og kaffe.


Den guidede tur rundt i Mønsted Kalkgruber var meget interessant. Guiden fortalte hvordan gruben var hugget ud ved håndkraft og at det var kvinderne der bar kalken op. Hvordan kalken skulle brændes i flere dage og derefter nedkøles i vand, før den kunne bruges.

Han fortalte om de 5 forskellige arter af flagermus der findes i Gruben. De er der primært om vinteren, hvor de går i hi. Om sommeren parrer de sig og føder deres unger.

Arla opbevarer oste, der lagres og sælges som grubeost, som kan købes i butikker og i Mønsteds souvenirbutik. Flere købte et stykke med hjem.

Inden vi fortsatte mod Viborg indtog vi en sandwich ved bussen.


En meget veltalende guide førte os rundt i Domkirken. En virkelig flot kirke, som er værd at besøge.

Det mest bemærkelsesværdige er de flotte vægmalerier som pryder alle vægge og loft i kirken. Men ikke bare billeder. Det er bibelhistorien fra både det gamle og nye testamente der er afbildet i kronologisk rækkefølge. Virkelig spændende.

Malerierne er fra begyndelsen af 16 hundrede tallet, da kirken brændte før disse. Og billederne er gjort mere nutidige fra den tid ved at maleren brugte folk omkring sig til at agere model. Således hans egen hustru samt en tilfældig dreng han mødte. Deres ansigter er at se på billederne.

Herefter gik turen hjem. Men først kaffe og kage inden vi steg på bussen efter en vellykket tur, hvor vejrguderne var med os.

Referent Hanne Sandager


http://aktivekvindersilkeborg.nemtilmeld.dk