Referat fra Udflugt til Makværket og Spøttrup Borg d. 21.8.24
Så gik turen til Markværket med den obligatoriske pause undervejs med kaffe og rundstykker ved Skive lystbådehavn.
Markværket drives af frivillige som hjælper ved salg af deres lædervarer. Pengene går til Børnecancerfonden.
Der var alt muligt i læder. Lækre forklæder, flotte tasker, bestikholdere og dørstopper, og meget andet. Der var mange der købte noget.
Vi fortsatte til Breum Landevejskro, hvor vi fik en dejlig 2 retters menu.
Derefter gik turen til Spøttrup Borg. Borgen menes at være bygget engang i midten af 1520 af Biskop Jørgen Friis.
Vi blev vist rundt af en guide, som fortalte hvad bygningerne havde været brugt til og vi så den store dansesal og hvor familien havde boet.
En imponerende Borg med dobbelt voldgrav. Selvom voldgraven kun var 1,5 m dyb druknede mange af fjenderne, da deres tunge rustning holdt dem under vandet.
Efterlølgende kunne man gå en tur i urtehaven og se alle planterne man brugte mod sygdom.
Vi var heldige at have godt vejr, så på hjemturen fik vi kaffe og kage i det fri, inden vi ankom til Silkeborg ved 18 tiden.
Ref. Hanne Sandager