Referat foredraget 28/9-2023 med Eva Ravnbøl
Eva har boet og arbejdet i Italien de sidste godt 30 år. Hun har stiftet familie dernede og bor i hovedstaden Rom.
Eva er fast freelancer for TV2 og elsker sit job som korrespondent. Sideløbende har hun skrevet 2 kogebøger samt en bog ”Gud er italiener”, som er et fint personligt portræt af det land, der blev hendes.
Eva beskriver Italien, som et land hvor man går meget op i mad, musik, sang og alt hvad der forsøder tilværelsen. Italieneren er knap så god til at planlægge og betale skat. Men meget hjælpsomme og sociale mennesker.
Det er normalt at generationer arbejder sammen. Der er altid en opgave til alle. Det er mest udbredt i det sydlige Italien.
Italienerne er sammen med japanerne, det folk der lever længst. Dette skyldes det gode sundhedsvæsen, samt den sunde levevis og de sociale relationer.
Et af de aktuelle problemer lige nu, er den migrant tilstrømning, der er til Italien. P.t. opholder der sig 7000 migranter på et sted, hvor der er plads til 400. De 20 regioner der har modtage centre, er alle fyldt op i øjeblikket.
Eva fortæller, at hun har Pave guldkortet. Hun kan altid søge om at være med, når der er audiens hos Paven. Hun kan ikke deltage, når det er de mest prominente gæster, som præsidenter osv. Men alle de mindre ting kan hun deltage i.
Hun fortæller, at Paven er meget flink, smilende og nærværende. Hans hovedtema er flygtninge. Han lever meget spartansk. Det er vigtigt for ham at leve simpelt og besøge de mennesker, der er meget dårligt stillede.
Noget af det der plager landet er korruption og bureaukrati. Usmidighed i den offentlige administration og Mafiaen. Camorra’en er Europas mest magtfulde forbryderimperium i Napoli.
Sluttelig fortalte Eva om det store skibsforlis i 2012, hvor krydstogtskibet, Costa Concordia, gik på grund. Det var en verdens sensation. Eva måtte skynde sig dertil for at dække historien. Hun troede det tog 3 dage, men endte med at tage 14 dage.
Der er mange detaljer om forliset. B.la om Kaptain Francesco Schettino. Han fik 16 års fængsel, for sin forsømmelighed. 33 mennesker mistede livet. Der var 52 forskellige nationaliteter om bord, deri blandt 4 danskere.
Alle på øen blev som en stor familie, hvor alle, efter forliset, hjalp hinanden. Eva var heldig at få et interview med hoteldirektøren, på skibet. Han havde været på kommandobroen under hele forløbet, og kunne sige hvad det var, der skete. Han fortalte, at kaptajnen var gået i baglås og ikke havde fået evakueret folk. Der var gået 1 time, som viste sig at være fatal, for de som druknede. Det var tragisk på mange måder, men der var også nogle solstrålehistorier, fordi der var så mange, der hjalp hinanden. Der kom mange hollændere til øen for at bugsere skibet til ophug inde på land. Mange af disse blev forelsket i piger på øen og gift. Så det kom der en masse små halv hollandske babyer ud af det.
Ref.: Hanne Sandager.