Generalforsamling den 27. februar 2018. Som blev holdt i ”Jysk Park”, hvor der var god plads til 253 Aktive Kvinder som var mødt op, trods det pludselig snevejr. Vi startede med at spise smørrebrød og drikke en enkelt øl eller vand. Bagefter var der kaffe og kage. Da Marianne var sneet inde i Vejle. Var det Elisa som stod for både formandens beretning, som Elisa var blevet betroet og fremlæggelse af revideret regnskab. Alt til UG.
Efter generalforsamlingen, var der foredrag v/Thomas Mygind. ”Få det bedste ud af det meste – trods alt…”
Thomas startede med at bekræfte os alle i at ”Livet er en god ide” trods alt, når man tænker på det modsatte. Så er det op til os selv at få det bedste ud af det. Vi ønsker alle ”Gnist & Glæde” i livet og mindst mulig ”Bøvl & Bekymring”. Men kan ikke komme udenom ”Dommedags Trompeterne”. Vi er i en tid med konstante forandringer, med 3 ufravigelige vilkår: Vi skal yde mere, med færre resurser, i forventning om et bedre resultat. For at få et godt liv ifølge Thomas Mygind, er der brug for en behovs annalyse. Vi bruger en genvej for at få tjek på Focus – Fysik – Dialog som er tre livsvigtige ting. Udover de 4 hukommelses spor som vi bliver født med: spise, sove, skide og larme. Nogle kommer aldrig videre. De flest har et program for hvordan toiletrullen skal vende, ved håndsoprækning fandt vi ud af at det var fordelt på 75%/ 25%. Hjernen virker som et hængemappesystem. Så vi gør som vi plejer. Jo ældre vi er, jo flere virus programmer. Nogle siger, ”Det kan der ikke laves om på” eller ”Man er jo kun et menneske” Men vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Thomas sagde straks undskyld for udtrykket. Så længe der er puls, er der håb om ændringer. Vores hjerner kan udvikles og forandres. Vores krop og hjerne hænger sammen, hvis du motionerer psyken, gør det noget ved vores krop. Når vi smiler, gør det noget ved kroppen. Smil er den korteste afstand mellem mennesker, for du får automatisk et smil tilbage. Få det bedste ud af det meste… F.eks. kan musik, få positiv genkendelse frem i os. Hvis vi f.eks. begår en fejl, kan vi blive sure på os selv. Men hvis vi erstatter fejl med, ”Resultat” af det jeg gjorde. Kommer vi hurtig frem til, at det ikke var det resultat jeg var ude efter. Men hvad vil jeg så gøre anderledes næste gang. Som Einsteins teori, ”Hvis du gør det samme igen og igen, får du samme resultat”.
”Rettidig omhu” vedr. vores attitude.
1. Det vi gør/eller ikke gør
2. Det vi siger/eller ikke siger
3. Måden vi siger det på
4. Vores kropssprog
Den rette attitude gir straks resultat. Vi må alle træffe et valg, vil vi være som Peter Plys eller som Æsel fra hundredemeter skoven, som de fleste kender fra børnebøgerne.
Æsel siger ”Stakkels lille mig” eller ”Hvorfor, hvorfor” Hvorimod Peter Plys er positiv og giver tingene en chance. Han tager 100% ansvar.
Vi her i DK er privilegerede, hvis bare vi er nogenlunde velfungerende. Vi er alle sammensat af både Peter Plys og Æsel. Men må vælge og øvelse gør mester. Held og lykke alle sammen, det er første gang at vi har fået hjemmearbejde.
Ref. Maja
Tak alle sammen.