Onsdag den 16. januar var der mødt 130 Aktive Kvinder op i Medborgerhuset for at se og høre Cecilie Hothers foredrag ”Min store verden”
Marianne startede med at byde velkommen og så sang vi.
Cecilie Hother startede med at fortælle, at hun i sin barndom har boet i Silkeborg, på Remstrupvej i ca. 3 år. Hun har 5 søskende og er skilsmissebarn. Hendes morbror boede sammen med dem, til måltiderne var de mindst 10 personer. Så alle havde pligter, hvis man snød, måtte en anden tage over, uden gyldig grund, fik man en lammer, for de andre søskende gad ikke gøre ens arbejde. Der blev holdt bordskik i Cecilies hjem, forældrene fik først osv. Alle ventede til alle var færdige med at spise, ligesom alle hjalp til bagefter. Cecilie husker specielt deres sommerferier i sommerhuset i Skagen. Deres ture på stranden, hvor de dasede og nød solen. Især når hendes far fortalte historier fra hele verden, han var inspireret af Robinson Kruse, så ikke alt passede med den virkelige verden.
Cecilie er kendt som vejrvært på Tv. I ”Vild med Dans” hvor hun dansede med Mads Vad og vandt en flot førsteplads. Var også med i ”Frihuset”, som var en kæmpe oplevelse. Tog til Costa Rica, for ligesom at få det hele lidt på afstand. Her hjalp hun med at passe aber, ude i junglen. Så det var ikke hver dag hun kunne komme på internettet og se sine mails. Cecilie fik tilbudt at cykle med ”Team Rynkeby” til Paris. Da hun hader at cykle, afslog hun tilbuddet, troede hun. I den næste mail stod der, ”Cyklen er klar og tøjet er også kommet”. Cykelturen gennem hele Europa til Paris, ændrede hendes liv. Selv om det var grænseoverskridende og smertefuld. Så var intet forgæves da hun så Eiffeltårnet, sammen med hendes cykelpartner Henrik, som hun undervejs var blive forelsket i. De har i dag datteren Elinor på 2½ år.
Cecilie er meget naturlig og behagelig i de mange forskellige Tv udsendelser hun har lavet. Hun siger selv at hun har følelserne med i alt. Men der er altid en bagside af medaljen, hadebreve som sårer, aviser som lige skal spille smarte. Folk kan være nederdrægtige. Men glæden ved at lave Tv er ikke blevet mindre.
Cecilies skabertrang har ført hende til Indien, hvor hun har fundet et guldsmedeværksted, som laver smykker, hun har designet. Hun tog selv til Indien for at sikre sig at det var rigtig sølv, og at de ikke brugte børnearbejde.
Cecilie spurgte os alle, ”Hvilken rejse har været den mest betydningsfulde for dig”
Marianne fortalte om de kommende arrangementer i Aktive Kvinder og så sang vi igen.
Super aften med en hudløs ærlig Cecilie Hother.
Ref. Maja