"Mikkel - og den hvide verden”
Tirsdag den 1. oktober fik Aktive Kvinder Silkeborg, besøg af Mikkel Beha Erichsen, som holdt foredrag, om hans og familiens ekspedition til det kolde og barske nord.
En veloplagt Mikkel starter på sit foredrag ”Mikkel og den hvide verden”. Med en vis portion humor og alvor, hører vi om alle strabadserne. Helt fra da Mikkel købte det svenske søredningsskib fra 2003, hvor han mente ”at den næsten var som ny, skulle bare lige have en våd klud”. Men forvandlingen til et sikkert og stabilt fartøj, som kunne sejle i hårdt vejr og ikke stoppe for en smule is, tog 7 måneder med hårdt arbejde at få det klargjort. Alle hjalp til, for som Mikkel sagde ”Vi er ikke født rige, vi må spare for at få råd” Pga. de omfattende reparationer blev afrejsen forsinket. Så efterårs lavtrykkene stod i kø, da de forlod København. Derfor sejlede de i læ af skærgårdene langs den norske kyst.
Alle i familien sætter pris på at dykke, det går i arv. Men dykkerdragterne var skiftet ud med tørdragter, for at holde varmen i ned til 0 grader vand. Alle måtte øve i at lukke luften ud af dragterne. Som også tog væsentlig længere tid at få på.
I takt med at temperaturen stiger, krymper gletsjerne. Så det med at reducere Co2 er ikke kun for naboen, alle skal tage ansvar. Omlægning til vind og vand energi er ikke uden betydning. Sæt kødforbruget ned.
Vi kan vælge politikere, som kan tage det største ryk for at reducere Co2. Flyrejsen kan spares væk. Vi kan bruge lokale råvarer, så transporten spares væk.
Nå, tilbage til den hvide verden, hvor spækhuggerne følger efter sildene ind i fjordene. Hvor de samarbejder om at hente sildestimen op til overfladen, hvor et slag med halen giver 15-20 bevidstløse sild lige til at spise. Nogle pukkelhvaler fik øje på sildestimen og svømmede med fuld fart op gennem sildestimen med åbent gab, så var den mundfuld sild fanget. Kun 15-20 meter fra gummibåden dukker de kæmpe pukkelhvaler pludselig op. Så filmholdet i gummibåden fik travlt med at holde på alt det løse i båden inkl. dem selv. Pukkelhvalernes hjerte er på størrelse med en Toyota Ejgo. Så det var en ordentlig vippetur gummibåden kom på, da pukkelhvalerne pludselig dukkede op til havoverfladen.
I det nordlige Norge, møder de Tobias som er i Sirius Patruljen i det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland. Tobias tag dem med på skitur, da de skal slå lejr, graver de sneen væk og tænder bål. Men ingen telte, det er for tøsedrenge. Soveposen placeres 4-5 meter fra bålet, så der var en varm og en kold side. Men sikke et smukt grønt nordlys, som ikke kan beskrives. De sejlede over Barentshavet, for at komme til Svalbard og Bjørne Ø, hvor der er meteorologisk station. I nærheden af en Russisk mineby var der en isflage på 4 X 5 km på vej mod ”Wallenberg”, med en isbjørn på. Så var der dømt ”bjørne vagt”.
Alle er sikkert hjemme igen, efter en fantastisk tur. Som vi får lov at følge på Tv, når det er klippet færdig.
Dejlig at se så mange Aktive Kvinder til foredrag.
Ref. Maja
Mikkel viser hele deres sejlrute.
Farvel Kronborg
Dykning tæt på isbjerge